Global Day of Prayer

Home
Hvorfor?
10 dages bøn
1 Global Day
90 dage
Bønnevandring
Materialer+links
Hvor?
Kontakt

LOGO

Sponsorer

Raadhuspladsen

Forenet bøn og bønnevandring.
At kunne samles på tværs af kirker og fællesskaber og bede sammen er noget som virkelig kan flytte noget i den åndelige verden. Enhed er nøgleordet. Som der står i ordet ”en slår tusind og to slår ti tusind. Sådan multipliceres autoriteten, når vi står sammen i bøn.

Global Day of Prayer opfordrer til bønnevandring og bøn på strategiske steder i landet.
Flere profeter verden over har opmuntret kirken til at begynde at bede uden for murene. Dette har resulteret i store bønnevandringer rundt omkring i verden.  som den der gentages hvert år i Wasingthon city, hvor flere tusinde kristne vandrer over 50 miles, for til sidst at bede foran Det hvide Hus.

Hvad er bønnevandring.
Det er at bede bønner uden for kirkens mure, på gader og i vores nabolag.
Gud længes efter at vi bliver mere frimodig i vore bønner og når vi går ud på gaden og beder, bringer vi Guds nærvær med os.
I bibelen står der: ”Et hvert sted jeres fod betræder, det giver jeg til jer”. Når vi beder og proklamere Guds ord på strategisk vigtige steder bringer vi Guds ords kraft og magt til at skabe, med os. Vi beder på de steder hvor vi helt konkret forventer Guds indgreb og svar.
Du kan også bede mens du går i dit nabolag, f. når når du går til og fra arbejde, supermarkedet, bus og tog.
Det kan være et bestemt byområde, hvor du synes der er brug for ekstra bøn. I København kan det være Nørrebro eller Vesterbro.

Hvornår ser vi frugten.
Vi ser sjældent frugten af bønnevandring lige med det samme, men den udebliver ikke, hvis vi har fulgt Guds anvisning.
Når vi bringer Guds nærvær ud i gaderne, baner vi vej for sjæles frelse. Derfor har det også en god effekt, hvis man kan gå og bede i sit nabolag. Hvis I er  to der kan bede sammen for en gade eller et område, er det ofte lettere. Det er rart at have en man kan dele sin inspiration med bagefter. 

Bønnevandring – hvordan gør vi.
Vi forbereder os hjemmefra i bøn. Bed om beskyttelse for alle involverede. Er man en gruppe, eller flere som går ud, er det vigtigt med klare instrukser til gruppen. Hvilken rute, plan eller strategi. Ord til at læse eller proklamere, evt. profetiske handlinger. Skriv evt. tingene ned, så du er sikker på at alle kender planen.

Der er flere måder at gribe det an på, flere anbefaler at det foregår så stille og ubemærket som muligt og andre er mere til proklamation og bønnemarch. Her må man bede om Helligåndens ledelse og strategi til det sted, eller den bydel,  man vil bede for.
Måske giver Helliganden dig et tema du skal følge hele vejen igennem på bønnevandringen. Eller du får et ord fra bibelen, som du læser højt. Gud elsker at hans ord lyder i gaderne og velsigner det. Giv udtryk for Guds tanker på dit eget sprog.

Når man går og beder, går man helt almindelig og det drejer sig om at være så naturlig som mulig og ikke vække opsigt. Bed for de boliger du passerer, og menneskene som bor der, at de må få et møde Gud. Lyt til hvad Helligånden giver dig at bede for. Måske viser han dig et hjem som du senere skal vende tilbage til.  Når du går bønnevandring er det bedst ikke at tale med nogen – prøv at lytte til Gud og vær koncentreret om bønnen, så får du mere ud af det.

Hvis det er muligt, så afslut bønnevandringen sammen. Her kan I sammen dele hvad Helligånden har talt til jer. Skriv gerne ned, så I har det til næste gang. Slut af med at bede om Guds renselse af sind og tanker og om korsets beskyttelse.

Strategiske steder.
Som kristne er vi i stand til at udøve den største indflydelse, gennem bøn. Der er gennem bøn at vi ændrer historien.
Derfor er det godt at gå ud at bede på de steder i byen, hvor der udøves magt og indflydelse, såsom folketing, domstole og rådhuse, såkaldte strategiske steder.
Ifølge 1. tim 2 skal vi bede for alle i høje stillinger, at de må få visdom og Guds velsignelse til deres tjeneste.

Hvor kan vi bede
Regeringen: vi kan bede ved Christiansborg og de forskellige ministerier, som undervisningsministeriet og justitsministeriet, kulturministeriet, kirkeministeriet osv.

Kongehuset: Amalienborg, Fredensborg. Schakkenborg, Marcelisborg.

Rådhus: borgmestre, bystyre og forvaltninger, jobcentre

Byret og domstole. Landsret i Viborg (Kbh. på Gammeltorv)

Politi og brandvæsen: (Kbh. Politigården og Station 1-7, Kbh’s brandvæsen)
.
Medierne: tv-radiostationer, aviser og bladhuse (Kbh. på Rådhuspladsen og TV- byen)

Finansverdenen: pengeinstitutter, Nationalbanken, Finansministeriet.

Uddannelsessystemet: Universiteter, læreanstalter, skoler, kristne friskoler, institutioner

Sundhedsvæsenet: hospitaler, plejehjem, klinikker, alkoholambulatorier, falck-stationer

Integration: asylcentre, byområder med mange indvandrere, skoler med indvandrerbørn

Socialt belastede områder som f. eks. Istedgade: Mariakirken, Klippen, Reden, krisecentre, væresteder. Find ud af om der er socialt belastede steder i din by.

Miljø: virksomheder som forurener, spildevand, vindmøller, miljøministeriet

Beskyttelse mod terror: lufthavne, havne (Nordhavn), banegårde (Hovedbanegården, Nørreport), idrætsanlæg (Parken) og teatre.

Bøn for andre lande: gå evt. til deres ambassader eller brug evt. et verdenskort eller flag

Bøn for grænser. Bønnevandring ved den tyske grænse, Østersøen og øvrige farvande. Brug evt. et landkort, hvis du ikke har mulighed for at tage til grænsen.

Historiske steder: find ud af hvad der er sket i din by, som det vil være godt at bede om tilgivelse for og bed om Guds renselse ind over stedet og folket. Eks. Dybbøl. Vikingeborge  

Virksomheder og foreninger som ifølge Guds ord er til skade for samfundet.
( her må du først undersøge, hvad der foregår i din by af den slags og derefter bede Gud om en strategi..) Er der grupper med okkult virksomhed, nazi-grupper, pædofile eller pornografiske klubber  eller andre grupper af vildledende karakter.
Bed altid om tilgivelse for det som er foregået eller stadig pågår.
Råb om Guds nåde ind over stedet, byen og landet.
Bed om at de involverede må blive mødt af Guds kærlighed.

April 2008, Birthe Nygaard

 

 

 


Home Hvorfor?   10 1 90 Links   Hvor?  Kontakt
© Global Day of Prayer Danmark - tlf. +45 32 340 119