Global Day of Prayer

Home
Hvorfor?
10 dages bøn
1 Global Day
90 dage
Bønnevandring
Materialer+links
Hvor?
Kontakt

LOGO

Sponsorer

Raadhuspladsen

Hvorfor bede for en mægtig PINSE?

“Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at vente på det, som Faderen havde lovet.”- Ap.G. 1:4

Efter at Jesus var faret til himlen, samledes hans disciple på den øverste etage i et hus for at gøre, hvad Jesus havde givet dem besked på: at vente på det, “som Faderen havde lovet.” De bad for noget, der var vigtigere end personlig og åndelig berigelse. At lade dem modtage sin Ånd var blot begyndelsen til alt det, som Gud ville gøre for at opfylde alle sine løfter for hele verden

Lidenskabeligt håb om Guds løfter. Når vi lytter til det, som strømmede fra deres hjerter i dagene efter den første pinse, får vi en idé om, hvordan de bad i de dage. De bad håbefuldt og lidenskabeligt til Gud om, at hans rige skulle komme til hele jorden. Deres bønner udsprang af Guds skrevne ord. Jesu undervisning om Guds rige havde givet dem et brændende håb om, at Kristi kærlighed og kraft ville nå ud til alle mennesker.

Udholdende i Bøn. Apostlenes Gerninger beretter, at disciplene var så forbløffede over pinsens undere, at de blev meget vedholdende i deres bønner. Hvis de havde været hos os i dag, ville de sandsynligvis bede Gud om at udøse sin Ånd og bruge sit folk på endnu større måder.

Forenet i ti dages uafbrudt bøn. Fra Kristi Himmelfartsdag og frem til pinsedag vil kristne verden over arrangere fællesbøn - dag og nat. Inspireret af de første disciples eksempel, som “alle i enighed (holdt) fast ved bønnen” (Ap.G. 1:14) forventer vi, at kristne vil bede døgnet rundt i de ti dage mellem Jesu opstandelse og Åndens komme. Denne bønneguide bliver oversat til mange sprog, således at millioner af mennesker verden over vil have det samme udgangspunkt for at bede i disse ti dage. Du vil ikke komme til at bede alene.

Kristne samles i bøn. De store problemer, som ryster verden i dag, ansporer os til at bede. Men det bør i endnu højere grad være Guds fantastiske løfter til os, der bevæger os til at bede indtrængende og med længsel efter Gud. Men uanset, hvad der motiverer os til at bede – om det er pga. et stærkt behov eller et stærkt håb – er der i disse dage en generel overbevisning om, at Kristus kalder sin kirke til at bede. Kan der være en bedre måde at adlyde vor Herre på, end at give os selv hen til ti dages uafbrudt bøn, som kulminerer Pinsedag?


Home Hvorfor?   10 1 90 Links   Hvor?  Kontakt
© Global Day of Prayer Danmark - tlf. +45 32 340 119